Det bliver den største MTB oplevelse i 2012. 

 

Det er som 4 mands hold, dame eller mix så der er ikke nogen undskyldning for ikke at prøve det. Prisen er 2400 kr eller 600 kr pr næse. H12 er et ”All Inclusive” løb.

Tilmeldingen vil være bindende og vil køre til D.10-12-2011 så vær frisk og kom lidt hurtig ud af busken så vi kan være klar når det går løs, sidste år blev der udsolgt i solo rækken på 6 min og alle 1000 billetter var væk på 24 timer. 

 

Spørgsmål kan mailes til Henneht@gmail.com


 

Info fra H12.

TILMELDING & RACEDAY:

Der er to dato’er du allerede nu skal krydse af i kalenderen, nemlig d. 12 december 2011 & d. 12 maj 2012.

12 maj 2012 går starten til næste udgave af H12.

Klokken 12 d. 12 december 2011 åbner vi for tilmeldningen til næste års udgave af H12. Det har tidligere vist sig at være en god idé, at være klar ved tasterne når vi åbner for billetsalget. Tilmeldningen foregår via Ultimate og vi linker til dette på www.h12.dk når vi nærmer os dagen. Vi har i år 1100 startnumre fordelt på 100 solo (80 herre, 20 dame) og 250 stk. 4 mands hold.

Til H12 kan du enten vælge at køre solo eller på et 4 mands hold.

I ”solo” har vi en ren herre & dame klasse.

På 4 mands hold køres der i 4 klasser. Herre, dame, mix & U16.

(hvor U16 står for Under 16 år)

Herre og dame giver sig selv, I ”mix” skal der være mindst en rytter af ”det andet køn” på holdet og i U16 SKAL alle rytter på holdet være under 16 år d. 12 maj 2012. H12 støtter ungdommen i dansk mountainbiking og skærer 100 kroner af startgebyret for U16 ryttere.

 

Priserne til H12 i 2012 bliver:

Solo: 600,00kr. (750,00 kr.)

4 mands hold: 2.400 kr.- 600 pr. mand (3.000 kr.)

(prisen i parentes er for tilmeldning efter d. 1 februar 2012)

 

VENUE:

H12 rykker (en lille smule) nordpå.

Som nævnt på www.h12.dk tidligere har vi i år været nødt til at sige pænt farvel til Isterød skolerne og deres dejlige skov. Skolen er lukket og vores samarbejde med den desværre ophørt.

Vi har derfor brugt sommeren til at kigge efter et kvalificeret sted at afholde H12 og kan med stolthed præsentere Gribskov og Skovskolen i Nødebo som venue for næste års udgave af H12.

Det er et samarbejde vi forventer os meget af.

Skovskolen i Nødebo har fantastiske facilteter og Gribskov er sjællands største, det kan ikke gå galt.

 

FORPLEJNING:

H12 er et ”All Inclusive”- løb og vi vil hygge om jer som vi plejer, med masser af god mad, varm kaffe, energidrik og frugt. Musik og speak vil kæle for dine øregange og sprede lækre vibes på stævnepladsen. Hvis du er heldig ender du måske endda med at hive en fed gevindst med hjem..!

Du kan i korte træk se frem til en fantastisk dag i skoven sammen med dine Mtb-buddies.

 

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG TIL H12 I 2012

 

Med venlig hilsen

H12 & Team Hustler