Holdopdeling Landevej
Hold 1
Vores hurtigste hold, som udgøres af licensrytterne og de hurtigste motionister. Der bliver gået til stålet, og du kan ikke regne med at der bliver ventet på dig. Distance 80-120 km med 35-38 km/t.
Hold 1,5
For ryttere der ikke er klar til eller i form til hold 1 og som samtidig er for hurtige til hold 2. Holdet er typisk ikke så stort.
Distance 70-110 km med 32-35 km/t.
Hold 2
Som regel vores største hold. Det hænder at holdet undervejs bliver delt i 2, hvis der er for stor forskel. Du kan normalt regne med at der bliver ventet.
Distance 60-100 km med 29-32 km/t.
Hold 3
Holdet hvor alle kan være med. Her er hyggen og det sociale en vigtig del af turen, og der bliver altid ventet.
Distance 40-80 km med 25-28 km/t