1. afdeling
 
I søndags gik starten til årets DCU's MTB Ungdomscup og første afdeling var henlagt til Boserup Skov ved Roskilde.
Kalundborg Cykle Club stillede op med 5 ryttere, og de fik pæne placeringer med hjem.

I klassen for piger under 9 år kørte Marie Lorentsen sig på podiet, da hun blev en flot nummer 3.
U11 Drenge havde Malthe Brandt til start, og han imponerede ved at køre over stregen som nr. 7 ud af 22 ryttere. Lucas Lorentsen og Malte Glad stillede op i U13, og de blev henholdsvis nummer 7 og 8.
Ældste kalundborg-rytter til start var Jesper Jørgensen, som kørte sig til en placering som nr. 12 i U15.

Næste afdeling er den lørdag den 25. april på hjemmebane i Kystskoven.