Ole Stahl samlet 2'er i DustCup 2011
 
Efter en 2. plads, fire 3. pladser og to 4. pladser blev vores utrolig stabile rullende MTB-formand Ole Stahl Nielsen en flot nr. 2 i den samlede stilling i H50 klassen i årets DustCup. Ole har gennem hele sæsonen vist klubfarverne frem på flotteste vis...så hermed et stort tillykke til Ole!
Herunder ses Ole på præmieskamlen efter 7. og sidste afdeling.
 
 
 
Sejr til Ole Stahl i DustCup finalen
 
Af Eske Glad
 
Vi var tre Mtb´ere der der deltog i finalen af årets DustCup. Ole Stahl, Kristian Larsen og Eske Glad.
Vi har alle tre deltaget i alle afdelingerne over sommeren med enkelte undtagelser. Så det var med spænding at vi kørte til Carlsberg bryggeriet i Valby for at afslutte DustCup'en, som skulle være en URBAN afdeling (10% grus 90 asfalt).
Kl. 12.00 gik starten.
Det var en fryd at blive sendt afsted i et felt med 220 ryttere op af Ny Carlsbergvej´s brosten igennem "elefantporten" og ud på en super intens rute på små 5 km. Gennemsnitsfarten blev høj, ca. 30 km/h for de hurtigste. Feltet blev hurtigt strakt ud på en rute med trapper, tunneler, jernkedler, og pallehop.
Ole Stahl var den eneste Kalundborg rytter der havde mulighed for en topplacering i den samlede stilling (H50), hvilket han udnyttede til fulde.
På den sidste omgang (ud af de 9 gennemførte), gik der intern Kalundborg race i den. Eske nåede op til Ole, som lå og sloges Jesper Crone fra HMTBK om førstepladsen i H50. Den interne fight gjorde imidlertid at der blev hul ned til Jesper Crone som ikke kunne følge Hr. Stahl.
Først over stregen i H50 susede Ole Stahl i fejende flot stil. Han blev i øvrigt fulgt spændt fra sidelinien af sin datter, som var mødt op for at følge sin superfar.
Kristian, som ellers har brillieret med superflot kørsel og resultater over sommeren, var lidt uheldig i starten. Med så mange kørere, der på een gang skal sluses ind af et spor kan man let ramme et langsomt spor, hvilke for Kristian resulterede i et stort tidstab.
Tillykke til Ole som vandt sit første MTB løb, og blev en flot 2ér i den samlede stilling i H50, godt kørt.


Billeder her
 
Resultater:
Ole Stahl: Samlet finale 73 Finale H50 1 samlet H50 2
Kristian Larsen: Samlet finale 114 Finale H40 32 samlet H40 21
Eske Glad: Samlet finale 75 Finale H 49 samlet H 64

Den 14. Nov går det løs igen. Så starter SlushCup, med enkelstart på "Hestehøje"


Muddermændene
 
Af Mikkel Pagh
 
I al stilfærdighed deltager nogle af KCC's ryttere i årets DustCup.
Noget tyder på at de bevidst skjuler sig selv og deres resultater for KCC's hårdt pumpede presseorganisation, men den går altså ikke..
 
Onsdag d. 11. august gjaldt det 5. afdeling på et spor ved Hørsholm, hvor regnen fik løbet til at minde mere om slush end dust.
 
I H50 klassen var Ole Stahl i sit es på den fedtede rute, og blev nr. 2, kun slået af Slushmeister Bo Falck. Ole har kørt hele løbsserien, og ligger også samlet nr. 2 før de sidste to afdelinger.
Fritz Eriksen var med for første gang i DustCup'en i år - var også i hopla i pløret - og kørte ligeledes i mål på en 2. plads, kun 10 sekunder efter vinderen i H60.
 
Eske Glad og Kristian Larsen er med i henholdsvis Herre- og H40 klassen, og i de skrappe felter kom Eske i mål som nr. 47 ud af 114, og Kristian som nr. 27 af 95.
 
Herunder kan man se muddermændene i aktion.
 
 
Foto: Morten Duelund