VinterCup
 
Så blev der igen kørt en afdeling i Vintercuppen, denne gang i Skælskør Lystskov. Ruten blev ikke så pladret som en del havde frygtet, da vejret viste sig fra sin gode side op til dagen.
I U15P vandt Jasmin sin 4. sejr ud af 4 mulige, og dermed også den samlede cup. Stort tillykke med det! Lucas Lorentsen i U15D kørte sig også på podiet efter et kanonflot løb hvor han kom i mål som nr. 3. I samme klasse blev Magnus Lundgaard nr. 8 og Malthe Brandt kom i mål på en 11. plads.
I Dameklassen satte vores 2 "terræntøser" Helle og Vibeke sig igen på 1. og 2. pladsen. hvilket betyder at Helle også har sikret sig den samlede sejr. Stort tillykke med det! De øvrige podiepladser i den samlede stilling er dog stadig åbne.
I Eliteklassen kravlede Philip et trin op og blev 2'er efter den suveræne Morten C. fra Slagelse MTB. Lorentsen blev 5 og Per D. kørte en 8. plads hjem. Samlet har Philip og Per overtaget 1. og 2. pladsen, men den stilling må anses for meget usikker inden de sidste 2 afdelinger.
I Sport var Lars B. hurtigste mand som nr. 5, med vores økonomiminister Kristian 2 pladser efter sig. Henning blev 9'er og Finn H. næsten i top 10 på en 11. plads.
I Motion måtte Hans D. denne gang tage til takke med en plads lige under podiet. Han var nemlig i mål på en 4. plads, med Henrik A. og Michael fra Spangsbro lige efter sig (hvad skete der lige der, Michael !?)
 
Næste afdeling er på hjemmebane, den 22/2 i Munkesøen.