Af Ole Stenbæk
Midt i den kolde vinter var vi 3 motionister (Kaj Jensen, Allan Andersen og jeg selv) som besluttede, at vi ville prøve noget nyt og anderledes.
Guderne skal vide at det kom til at holde stik.
Løbet som vi valgte er Fleche de Wallonie med start og mål i den belgiske by Spa. Det er 202 km langt, og med 20 cote's (små bjerge) på ialt 3220 højdemeter. Startgebyret er så lavt som 30 kroner, og for dette ringe beløb får man på de 4 depoter vand, honningkage, lidt chokolade og bananer.
Det kom gudskelov ikke bag på os, så vores baglommer var fyldt med extran og andre energiprodukter.
Det kræver naturligvis lidt planlægning hjemmefra inden en tur som denne kan gennemføres, uden problemer.
Vi holdt derfor et par møder, hvor vi drøftede alt lige fra påklædning under løbet til hvilken gearing vi ville benytte. Mht. påklædning blev garderobeskabet tømt, så der var taget højde for alle vejrlig. Som laveste gearing valgte vi alle 39 x 26, hvilket var meget passende.
Hotellet, Le Relais, var også klaret hjemmefra. Et hyggeligt hotel i centrum blot 2 km fra startstedet, og til en pris af 215 kr per person per nat inklusiv morgenmad.
Nu skal en tur som den her beskrevet ikke udelukkende gå op i cykelløb. Der skal også være tid til at falde til ro inden løbet, så derfor kørte vi hjemmefra torsdag morgen d. 13. maj, 2 dage før løbet. Det gav os en hel dag hvor vi kørte rundt i området.
Vi valgte blandt andet at følge ruten et stykke af vejen, for at få et indtryk af hvad vi kunne forvente af bakker. Blandt andet var vi en tur over La Redoute som vi alle kender fra Liege - Bastogne - Liege.
Den er stejl, og vi måtte da også holde en pause på halvvejen, men det var nu for at tage et par billeder.
Aftenen før den store prøvelse blev der fyldt op med pasta, samt lidt rødvin. Det hører ligesom til. Desuden gennemgik vi vores cykler, fandt det tøj som vi skulle have på og lagde det proviant frem som snart skulle tynge vore lommer ned til overkanten af baghjulet.
Morgenmaden havde vi bestilt dagen i forvejen, så den kunne stå klar udenfor vores værelse kl. 4.45.
Det var køligt men dog pænt vejr, da vi lidt over kl. 6 begav os de 2 km til startstedet. Vejrudsigten sagde den dag 13-14°, med spredte skyer og kun lidt vind og tørvejr.
Der er valgfri start mellem kl. 6.00 og 7.30, så da vi havde fået stemplet vores startkort begav vi os ud på det som skulle vise sig at blive den største prøvelse til dato.
Vi havde inden turen aftalt at vi ikke ville prøve at holde sammen, men hver især køre i et tempo som passede en.
Allerede efter 6 km kom den første stigning som vi kommer over uden de store problemer. På den efterfølgende nedkørsel bliver vi spredt lidt, men dog hurtigt samlet igen. Allerede efter 17 km får vi igen muligheden for at prøve La Redoute, men denne gang på cykel. Vi er alle 3 samlet ved bunden af bakken, og da vi når toppen er der blot 25 meter imellem os. På det stejleste sted er stigningen mere end 20% og man skæver ned på sin computer som viser 7,5 km/t........jo, det går opad.
Frem til det første depot som ligger 53 km efter starten, holder vi pænt sammen, blot få minutter skiller os da vi ankommer. Det samme gør sig gældende ved det andet depot som kommer efter yderligere 47 km. Derefter er det også slut.
Det er der nu ikke noget at sige til, idet man helt klart får det indtryk at arrangørerne ønsker at vise os hver eneste bakke i Ardennerne.
Selvom man siger, at går det opad må det også engang imellem gå nedaf, så har man det indtryk at det kun går op det meste af tiden.
Senere i løbet passeres kendte bakker som f.eks. Cote de Beaumont, Cote de Wanne og ikke mindst Le Stockeu som visse steder stiger mere end 20%.
Hovedparten af løbet foregår på mindre veje som snor sig op gennem landskabet, igennem små hyggelige byer og flotte skovstrækninger. For det meste er vejene gode at køre på, men visse steder er dog huller som får en dansk landevej til at virke super.
På vej op mod det sidste depot, som man har været så venlig at lægge på toppen af den 3. sidste cote, må jeg desværre af cyklen blot 200 meter før depotet, da kramper gjorde det umuligt at blive siddende og træde.
De sidste 100 meter forsøger jeg dog at cykle. De andre skulle jo nødig se at man er i krise.
Med kun 25 km tilbage begynder tankerne at flyve gennem ens hoved. De samme tanker har sikkert strejfet både Allan og Kaj. Tanker som "gid man snart kunne se målet" og "hvad fanden laver du her, det gør du ikke en gang til". Samme tanker som sikkert flyver gennem hovedet på en som kører Sjælland Rundt for første gang.
Snart begynder vejskilte at vise vejen til Spa, og man er nu klar over at ens lidelser er ved at være overstået.
Vi kommer alle tre i mål indenfor ca. 30 minutter, med Allan som den første, Kaj 15 minutter efter og jeg selv yderligere et kvarter senere.
Vores gennemsnitshastighed lå mellem 23,5 og 25 km/t, hvilket må siges at være acceptabelt når man tager turen i betragtning.
På vej tilbage til hotellet må vi lige ind til købmanden efter et par kolde øl, som hurtigt ryger ned da vi kommer op på værelset. Her drøfter vi dagens strabadser, som vi alle er enige om er det værste vi nogensinde har prøvet.
Søndag morgen går det atter mod Danmark hvor vi er hjemme kl. 18 og sammen kan se tilbage på en god tur.
Til orientering kan det oplyses at vi siden 1. januar nåede at få kørt 3500 - 4000 km hver, og at det bør være minimum for at give sig i kast med et løb af denne type.
