Af JimDurain
Så har vi været på cykeltur igen. Denne gang til Luxembourg, hvor vi skulle ned og prøve kræfter med løbet Charly Gaul. Dette løb er et løb i Sportif-gruppen, en række af løb, der har et islæt af væddeløb, og hvor der er point at køre om.
Vi, Claus Jensen, Michael J. og undertegnede, havde valgt Holger Danske til at stå for rejsen. Dvs. vi skulle egentlig bare betale, transportere os selv og cyklerne til Slagelse, så skulle de nok sørge for resten.
Som bestilt så gjort, Anne kørte os til Slagelse, og kl. 22.30 fredag aften var bussen der, med glade cykelfolk fra København. Vi fik hilst på Jens Kasler - rejselederen - og resten af teamet. Jens kunne huske mig fra et tidligere møde, så vi roste hinandens Bernardi-cykler.
Ombord i bussen gjorde vi os det så mageligt vi kunne, inden vi skulle stoppe i Kolding for at tage jyderne med. Nu var der fuldt hus.
Efter en ubehagelig nat på bussædet, ankom vi sikkert til Luxembourg omkring kl. 12.00 om lørdagen. Forinden havde vi holdt i Tyskland for at få morgenmad og få nettet os lidt. Vejret på vej derned var en blandet fornøjelse, en blanding af regn og solskin. Dvs. vejret på løbsdagen kunne blive hvad som helst.
Luxembourg er ikke ret stor, men den ligger flot, op ad Mosel floden og med mange pæne bakker. Inden længe var vi ved vores hotel, der lå tæt på banegården i byen. Det var et fornuftigt hotel, med bad på værelserne og et lille fjernsyn. Lige hvad en professionel cykelrytter har brug for. Vi fik pakket ud og gik en tur i byen for at finde noget at spise. Claus og jeg fik et værelse sammen, Michael fik fornøjelsen af en amatørrytter fra Sjælland. Han var vældig flink, men lidt ubehjælpsom ind i mellem. Det udnyttede Michael på det groveste. Her var der et let offer for Michaels humor. Vi fandt et dejligt sted og blev mætte, herefter gik turen tilbage til hotellet, vi ville gerne sove lidt i en ordentlig seng, da natten i bussen ikke havde givet meget søvn.
Efter en tre timers blund var vi klar til aftensmaden og en lille gåtur. Vi gik og hyggede og ladede op til dagen efter. Skyerne var ved at trække væk, så måske ville vi få dejligt vejr på dagen. Tilbage på hotellet fik vi forberedt det hele til dagen efter og sagt godnat. Vi skulle tidligt op, da bussen ville køre kl. 7.00.
Efter morgenmaden den næste dag, var vi klar. Alt var pakket og vi havde fået vores Red Bull, indkøbt i det lokale supermarked. Vejret var perfekt, ikke en sky på himlen, let brise og en dejlig temperatur. Efter en halv time i bussen var vi ved mål- og startområdet. Vi var der i god tid, så der var ingen panik ved cyklerne. Vi fik dem samlet og varmede lidt op. Vi var tændte og havde det pragtfuldt.
Der var ca. 400 til start på den lange rute på 152 km. Starten ville gå med mastervogn de første 2 km. hvorefter løbet var frit. I startboksen forsøgte vi at komme i front, det lykkedes ikke helt. Dog lykkedes det Michael at få sig rykket helt frem de første 2 km, han er rutineret og brugte både fortov og cykelsti.
Claus og jeg holdt os ærbødigt tilbage.
Det kunne sagtens have betydet at vi ikke ville få Michael at se før i mål igen, men desværre skulle uheld betyde noget andet. Michael havde fået sig placeret godt og lå på et tidspunkt i front sammen med to andre, Claus og jeg lå i anden hovedgruppe sammen med ca. 30 andre. Vi gættede på at der ca. var 30 mand i front.
Ruten dernede var meget interessant. Ikke vanvittig hård, men krævende med mange stigninger og sving. Efter en 30 km var vores gruppe reduceret til ca. 20 mand og vi kørte jævnt derudaf, Jens Kasler sad sammen med os, hyggeligt. Pludselig så vi Michael fremme i langsomt tempo, hvad var der sket. Han var punkteret og havde ikke nået at skifte inden anden gruppe var forbi, så han måtte vente på os. Synd, men med ham i gruppen prøvede vi et par gange at rykke.
Der var dog for få der ville køre så stærkt på dette tidspunkt, så det blev ikke til noget, måske vidste de hvad der kom. Da vi nærmede os stigningen ved Moselfloden var vi ca. 17-18 mand, efter stigningen (23 %) var vi 10-12 mand. Claus var lige ved at slippe her, men Michael hentede ham op. Vi kom op til den reducerede gruppe igen og kørte videre. Efter yderligere 20 km prøvede Michael at lave lidt spredning, han trak fra gruppen, men ingen reagerede. Efter et sving var han uheldig igen, hans bagskifter gik i stykker og det var slut for ham.
Claus og jeg kørte videre.
Nu havde vi tilbagelagt ca. 120 km. og på en lang stigning op igennem en skov var der fire ryttere, der havde fået hul, deriblandt Jens. Jeg sad og lurede om der var nogen der kunne trække mig derop. Det var der ikke og jeg snakkede lidt med Claus, han var mere eller mindre færdig. Jeg var også træt, men satte fart i cyklen, trak fra vores gruppe og nåede de fire et par km. efter stigningen, puha. Nu var der 20-25 km. hjem og jeg var bare tæt på færdig. Igennem en af de sidste byer var jeg tæt på at blive sat igen, men heldigvis fik jeg mig kæmpet op. Det var egentlig Jens der rykkede som en sindssyg. 10 km før mål kom der en irriterende stigning op gennem endnu en skov. Vejen var dårlig her, så det var ekstra hårdt. Jeg kunne høre at Jens virkelig kæmpede for at holde hjul, så jeg havde måske muligheden for at sætte ham. Vi vidste ikke helt hvor langt der var til mål, og overskuddet var ikke stort på dette tidspunkt, så man turde ikke rigtig gøre noget. Efter skoven trak en rytter fra og kørte væk, en anden punkterede og så var der kun Jens og jeg samt en mere. De sidste km gik med håb om at det snart var slut.
Efter en nedkørsel, en opkørsel og en rundkørsel var vi i mål. Jeg blev nr. 21 sammenlagt, nr. 11 i min klasse (30 - 39 år) og 2. bedste dansker. Jeg kom i mål i tiden 4,28 (34 i snit), ca. 18 minutter efter vinderen. Claus kom et par minutter efter og blev 30 sammenlagt, og nr. 4 i sin klasse. Michael fik et lift hjem fra uheldsstedet og var lidt nede. Fuldt forståeligt, men han tog det nu meget pænt. Alt i alt en rigtig god tur, med væddeløb undervejs, held og uheld, samt god kørsel.
I mål var det ren hygge, bad, mad og solskin. Vi ventede på de sidste (8 timer) og kørte tilbage til hotellet. Om aftenen var der god mad på en eller anden hyggelig restaurant og lidt til halsen. Claus havde problemer med sin akillessene og humpede lidt rundt.
Efter endnu en nat på hotellet gik turen hjem mod Danmark. Det er hårdt at sidde 12-14 timer i en bus. Vel hjemme blev vi alle enige om at det havde været en kanontur, dog med et for lavt cykeltid/bustids-forhold (4,5 timer/28 timer = 0,16). Næste gang kunne jeg forestille mig privatkørsel, samt et par træningsdage i regionen.
